Side 4
CD nyt fortsat af Mogens Troelsen:
og ”Honky Tonk Angel” blev begge produceret af Bruce Welch sammen med Hank Marvin og John Farrar. Ingen af dem kom dog på hitlisten. Bruce havde på dette tidspunkt skrevet et par gode, country-agtige numre ”Song of yesterday” og ”Please Mr Please”, som han selv indspillede og udsendte på en (sjælden) single i England, men den floppede fuldstændigt. Han gav så førstnævnte sang til Cliff og den anden til sin gamle kæreste, Olivia Newton-John. Cliff indspillede ”Song of yesterday”, men den er aldrig blevet udgivet … før nu. Mht. ”Please Mr Please, som faktisk handlede om bruddet med Olivia – noget der tog hårdt på Bruce – så sagde Olivia pænt 1000 tak for sangen, indspillede det og udgav det i USA, hvor nummeret røg helt til tops og var med til, at Olivia blev kåret til årets country-sangerinde derovre. Men mht. Cliff, så skete der intet, og det var Bruce ikke tilfreds med, så han forlod samarbejdet med Hank og John og gik atter på udkig efter sange til Cliff. Og han fandt dem, hvilket resulterede i Cliff’s store comeback album ”I’m Nearly Famous”. Når jeg før nævnte, at der kun kom to Cliff-singler i 1975, så passer det ikke helt, for Bruce havde også fundet ”Miss You Nights” til Cliff og fik faktisk udsendt denne single i november 1975, men det var – modsat Cliff’s singler nu om stunder – en langsom starter, så først den 6. marts kravlede den ind på hitlisten som nr. 19 og bevægede sig så langsomt op på 15. pladsen. Men det var starten på Cliff’s store come back!
Jeg skal lige gøre denne CD færdig og nævne, at der herpå findes en alternativ udgave af ”Honky Tonk Angel”, som er interessant at høre, men som ikke er nær så god som originalen. Og så findes der til sidst et rigtigt godt rock-nummer, ”Mobile Alabama School leaving hullabaloo”. Dette nummer fra 1977 er skrevet af Chris East, der også skrev Cliff’s 1977-hit ”My Kinda Life”, og de to sange (og indspilninger) minder også rigtig meget om hinanden.
Udgivelsen af boksen betyder nu:
FØLGENDE CLIFF-NUMRE ER ENDNU ALDRIG BLEVET UDGIVET PÅ CD:
“Law of the universe”
Ja, bortset fra diverse 12” maxi/mixede numre, nogle numre på specielle ”ikke-Cliff-albums” og endelig den japanske ”Japan Tour ’74”, så er der faktisk nu kun en eneste Cliff-sang, der ikke er blevet udgivet på CD. Denne ”Law of the Universe” var B-side til ”Born To Rock’n’Roll” i 1986, og begge numre stammer fra “Time”, men der er det pudsige ved denne B-side, at det ikke var Cliff, der sang sangen i ”Time”. Han kunne bare godt lide nummeret og indspillede det.
FØLGENDE CLIFF-NUMRE ER ENDNU ALDRIG BLEVET UDGIVET I STEREO:
A-sider: Move it, High Class Baby, Livin' lovin' doll, Mean streak, Living doll, Travellin' Light, A voice in the wilderness (single version), Fall in love with you, Please don't tease, The Young Ones (single-version med Norrie Paramors Strings)
B-sider: Schoolboy Crush, My feet hit the ground, Steady with you, Apron strings, Dynamite *) (Single B-side), Where is my heart, Say you're mine, Watch what you do with my baby, True true lovin', What would I do, Mr. Nice,