Fortsættelse fra STRONGER 63 nov. 2008
Ja, vi er så kommet til den allermest spændende CD. Ene værker, der aldrig før har været udgivet. Jamen det er da fantastisk. Jeg vil ikke sige, at alle sangene bare er super gode, for det er de ikke. Der er nok en grund til, at de ikke har været udgivet tidligere! Men interessante, det er de!
”Deep Purple” minder mig helt utroligt om “Someday” fra ”Love Is Forever” albummet, og de er faktisk også indspillet samme dag i maj 1965. Jeg synes ikke, Cliff synger den særlig godt. Her havde jeg forventet mig meget mere, da det jo er en fantastisk god melodi. I sin tid var den et stort hit for Nino Tempo og April Stevens.
“I love you the way you are” er fra november 1965 og minder mig om en sang; Cliff synger i en film. En harmløs, sød lille sang, man hurtigt kan synge med på. Men ikke noget særligt.
”Words” er efter min mening boksens helt store scoop. Den er alene pengene værd! Jeg havde gerne givet 1000 kroner for dette nummer. Fantastisk dejligt indspilning, som Cliff synger NETOP som jeg kan li’ at høre ham. Det er ikke Bee Gees’ sang, som jeg oprindeligt troede, heller ikke F.R. Davids store hit, men derimod stammer indspilningen fra 1967, hvor Cliff jo bare havde en super stemme. Han indspillede det samtidigt med numrene til gospel albummet ”Good News”, så det har sikkert været planen, at det skulle have været med her. Hvorfor det aldrig er blevet udgivet, er et mysterium af de store. I 1968 fik Solomon King et gigantisk hit med samme melodi men med en anden tekst. Her hed den ”She wears my ring”.
“The Letter” er et gammelt Box Tops nummer, som de i september 1967 lå i toppen af alverdens hitlister med. Cliff gik så i studiet måneden efter - i oktober 1967 - og indspillede nummeret, hvilket faktisk er højst usædvanligt. Jeg har ikke kendskab til, at Cliff nogen sinde før eller siden er gået i studiet og har indspillet et nummer, andre LIGE har gjort populær. Jeg ved ikke hvad bagtanken har været, men Cliff’s indspilning blev jo heller ikke udsendt (før nu).
“If I do” og “Note In A Bottle” blev indspillet i 1968 sammen med (ligegyldige) B-sider som “You Never Can Tell” og “Leave My Woman Alone”. Det var en periode, hvor Cliff stort set var ligeglad med, hvad han indsang. Han gik i studiet, og så havde (den noget ældre) producer Norrie Paramor fundet nogle (ret uinteressante) numre til ham, som han så indsang og tog hjem igen. Han har senere udtalt, at han faktisk var ret ligeglad med sin karriere på dette tidspunkt. Han var fuldstændig ligeglad med, hvem der spillede på hans plader, hvem der havde skrevet numrene. Alt var lavet på forhånd, så han bare behøvede at lægge sin stemme på. Mange af sangene bærer så sandelig også præg af dette!
Så er der et par alternative udgaver af hitsene ”All My Love” og “The Day I Met Marie”. Fint nok. Det er altid spændende at høre alternative (kasserede) indspilninger. (Desværre er de i mono!).
“No name no fame” er indspillet samtidigt med “Throw Down A Line” i maj 1969. Det er jo meget skægt, for da “Throw Down A Line” udkom, snakkede man om en lidt mere ”heavy” Cliff, en Cliff-sang, der lige pludselig